Høsten 2024 er nu ovre hos Frederiksborg Vin.
Alle druer viser god kvalitet med højt sukkerindhold, som jo er en af forudsætningerne for senere at frembringe gode vine.
Samlet set er høsten lidt mindre end sidste år, hvor vi rundede 3 tons. Alligevel får vi godt 2.000 flasker herlig hvidvin, rosé og rødvin ud af årets indsats.
Vi glæder os til allerede i maj næste år at kunne præsentere årgangen af hvidvin og rosé for medlemmer og kunder. Rødvinen 2024 skal vi vente på et par år endnu.
Har du lyst at deltage i foreningen og være med til 2025-produktionen, så send os en mail. Alle er velkomne.
Det er nemt at finde os. Følg skiltet i rundkørslen ved Plantorama i Hillerød mod Harløse.
Vil du også være lokal vinbonde? Bliv medejer af Frederiksborg Vin.
Frederiksborg Vin har siden starten i 2000 produceret omkring 50.000 flasker lokal vin, og nu er der mulighed for at blive en del af fællesskabet, når vi åbner for tegning af nye andele i Frederiksborg Vin a.m.b.a.
Du bliver sikkert ikke andelshaver i Frederiksborg Vin for pengenes skyld, men fordi du har lyst til at deltage i et unikt, lokalt projekt med et godt fællesskab, hvor vi mødes til hyggelige dage i vinmarken, smager på vinene og møder nye mennesker med samme interesse.
En andel koster 1.000, - kr. og som ny andelshaver er du medejer og får straks mulighed for at deltage i selskabets aktiviteter og være med i forskellige udvalg og arbejdsgrupper. Alt sammen helt frivilligt!
Bestilling, betaling og afhentning af vin.
Grundet nye restriktive krav til alderskontrol ved køb af alkohol-produkter på nettet, er køb, forsendelse og levering ikke længere muligt.
Du er naturligvis velkommen til at bestille vin i vores webshop til afhentning efter aftale. Her vil der ligeledes være alderskontrol. Mindste bestilling til afhentning er seks flasker.
ALLE vore vine indeholder sulfittet.
Giv en rundvisning til familie og venner
Du kan købe gavekort til en rundvisning i webshoppen. En rundvisning koster fra kr. 150,- per person og afholdes på flere søndage i sæsonen, men andet kan aftales for grupper. Gavekortet kan naturligvis også benyttes ved køb af vore produkter,
Alle priser er inkl. moms og afgifter.
Fra 1. oktober 2024 er der indført yderligere stramninger for salg af alkohol på nettet.
Vi skal med kundes NemID elektronisk kontrollere at gældende aldersgrænse overholdes! Unødvendigt, fordyrende og yderst besværligt for alle!
Naturligvis arbejdes der på en løsning på denne udfordring. Men den tekniske del tager desværre tid og koster.
Resultatet er at vore mange net-kunder indtil videre selv må afhente deres bestilling på vingården. Det gælder dog ikke køb af gavekort, som sendes elektronisk.
Bestillinger skal derfor afhentes på Frederiksborg Vin, Harløsevej 164, 3400 Hillerød efter forudgående aftale og ved køb af mindst 6 flasker.
RUNDVISNING PÅ VINGÅRDEN
Mange har ønsket at kunne deltage i vore populære rundvisninger på vingården.
Via vintur@frederiksborg-vin.dk kan man tilmelde sig en af de datoer, som ses nedenfor. Når der er tilstrækkeligt med interesserede, bekræfter vi datoen.
Rundvisningerne er slut for i år, men stadig mulighed for firmaer og foreninger at komme på besøg efter aftale.
Betaling sker ved at købe adgang via vores WEBSHOP senest en uge inden arrangementet. Deltagergebyret på 150,-.
Vinbønderne på Frederiksborg Vin glæder sig til at give alle deltagere en god vinoplevelse.
ARRANGEMENTER MED FREDERIKSBORG VIN EFTERÅRET 2024.
Også i år finder du os på flere markeder og butikker rundt om i Nordsjælland. For resten af 2024 ser kalenderen således ud:
Fredag den 8/11 kan du møde et par vinbønder i SuperBrugsen Ullerød mellem kl. 12 og 16. De skænker smagsprøver og fortæller også gerne om Frederiksborg Vin.
Lørdag den 23/11 er vi med på JULEMARKED i Gilleleje fra kl. 10 til 15. Det sker på Bolværket i Kulturhavnen.
Lørdag den 30/11 er vi igen på plads i Plantorama i Hillerød med smagsprøver og salg af vine.
De første planter blev sat i år 2000, og allerede efter et par år kunne den første høst omdannes til Frederiksborg Vin. Siden er vinmarks arealet vokset og vi har nu i alt knapt 2.000 vinstokke.
Den grønne Solaris anvendes til hvidvin. De blå druer af typerne Rondo, Regent, Bolero og Léon Millot anvendes til Rosé og forskellige blends af rødvin, bl. a. TRADITION I, II, III og IV samt Hedvin.
Et høstår giver mellem 2.000 og 3.000 flasker vin, afhængig af vejret og graden af udtynding af klaserne. Alle druer håndplukkes og sorteres efterfølgende manuelt for at opnå den bedste kvalitet vin.
Vineriet er nerven i produktionen. Vores vinmager planlægger arbejdet fra druerne kommer ind fra marken til etiketter er sat på.
Vi råder over moderne produktionsudstyr. Der er ståltanke, egetræsfade, pumper, filtre, påfyldningsmaskine og kapselpåsætter.
En stor og vigtig del af processen er at beslutte, hvordan mosten fra de forskellige druesorter skal blandes for at få den bedste vin. Vinbønder, med speciel "næse" for dette prøvesmager adskillige blends, før det endelig mix besluttes.
Preben Collin - formand
Per Søfting - næstformand og markformand
Anni Forsmann - kasserer
Torben Høgh Hansen - ansvarlig for vineriet
Ole Stark - bestyrelsesmedlem
Søren Søgaard - bestyrelsesmedlem
Peter Hodal - bestyrelsesmedlem
Allan Mølleskov Petersen - suppleant
CVR nr.: 25533348
Regnskaber: Se www.virk.dk
Kontrolrapport: Find Smily
Bank: Nordea 2276 4388717225
MobilePay: 26512
Giver et besøg dig lyst til at deltage i arbejdet er der godt nyt: Vi har åbent for tilgang af nye
andelshavere. Skriv til os og meddel din interesse.
Vi sender så et ansøgningsskema som du udfylder og returnerer. Efter bestyrelsens godkendelse og din indbetaling af andelen på 1.000,- kr. er du med i en forening, der summer af aktivitet. Du indgår i et fællesskab, hvor du hjælper med "hoveriarbejde" i marken eller vineriet eller andre foreningsopgaver. Du møder blot op, når du kan - og det er helt frivilligt!
Andelshavere kan indlevere deres egne druer, som mod betaling vinificeres og flaskes sammen med andres høst til "Andels Rosé".
I vineriet er arbejdsdage normalt hver anden torsdag kl. 10 til ca. 13 fra februar til oktober. I vinmarken er arbejdsdage normalt hver anden søndag fra kl. 10 til ca. 13 i perioden marts til oktober.
Alle arbejdsdage afsluttes med frokost og smagning af foreningens vine. Deltagerne kan desuden købe vin til ekstra lave priser som "belønning".
Der udsendes mail om datoer og opgaver til "torsdagsklubbens" medlemmer (vineriet) og til alle medlemmer om vinmarken.
Persondatapolitik for Frederiksborg Vin a.m.b.a., CVR 2553 3348 (herefter ”Selskabet”).
Dette er en kort introduktion til vor persondatapolitik om de data, vi indsamler. Persondata indsamles i forbindelse med indsendelse af kontaktformular for ansøgning om medlemskab, køb af yderligere andele eller køb af varer og tjenester fra Selskabet.
Dataansvarlig: Frederiksborg Vin a.m.b.a.
Databehandler: one.com Group AB, Kalvebod Brygge 24, 1560 København
Behandling af dine personoplysninger:
Ved indsendelse giver du samtykke til af Selskabet behandler og opbevarer nødvendige oplysninger om dig. Typisk drejer det sig om disse personoplysninger:
Navn, adresse, telefon, e-mail, evt. CVR nr.
Tidsfrister, orientering og klagemulighed:
Vi stræber efter at slette personoplysninger, når de ikke længere har nogen relevans.
Du kan til enhver tid kontakte Selskabet med anmodning om at blive orienteret om indsamling, behandling og videregivelse af dine personoplysninger.
Klage over behandling af personoplysninger kan indgives til: Datatilsynet, Borgergade 28, 5., 1300 København K. Tel.: 3319 3200 eller mail: dt@datatilsynet.dk
Læs detaljeret om persondata her: Grundlæggende begreber (datatilsynet.dk)
CVR nr.: 25533348
Copyright © Alle rettigheder forbeholdes